"Hvis Jeg Forsvinder" lyrics
Det' fucking angsten
Det' den der følelse af, din seng er det eneste sted, du ka' være i balance
Det starter som et lille stik
En uro, der kryber frem og så virkelig tager en chance
En stemme i dit indre vokser og bli'r din ven
Fortæller dig historier, planter frygten i dit sind
Og væggene er så tæt på, at intet her slipper ind
Du tænker: "Det' bare i dag", men i morgen sker det igen
Og så igen, og igen, og igen, og så igen
Det' følelsen af, om den, du var, for altid vil være væk
Det' følelsen af, om det måske er bedre bare at være glemt
Det' følelsen af, du står på kanten og ikk' længere håber på noget hjælp
Hvis jeg forsvinder, vil verden så mærk' et savn?
Eller bare dreje videre, som jeg aldrig var til gavn?
Og hvilke ting vil egentlig leve videre i mit navn?
Og vil dem, jeg elsker, egentlig besøge mig ved min grav?
For jeg lever ikk', men jeg overlever mig selv
Og måske er den her tekst bare et sidste råb om hjælp
Hvem kan egentlig høre det, når jeg synger til mig selv?
Ingen ska' ha' skylden for de ting, jeg går igennem
Jeg' suicidal
Jeg' suicidal
Jeg' suicidal
Jeg tror, jeg' suicidal
Hva' blev der af mine drømme, og hva' blev der af mine high hopes?
Jeg plejede at drømme om at få alt det, jeg ku' pege på
Nu vil jeg bare gern' slip' de ting, der holder mig vågen, holder mig vågen
Jeg tror, jeg har problemer, der' dybere, end de mener
For hvorfor ska' jeg drik' hver gang, inden jeg går ind på scenen ogs'?
Når håbet, det forsvinder – vil ønsk', at ingen ku' se mig
Men i morgen er det bare forfra
Hvis jeg forsvinder, vil verden så mærk' et savn?
Eller bare dreje videre, som jeg aldrig var til gavn?
Og hvilke ting vil egentlig leve videre i mit navn?
Og vil dem, jeg elsker, egentlig besøge mig ved min grav?
For jeg lever ikk', men jeg overlever mig selv
Og måske er den her tekst bare et sidste råb om hjælp
Hvem kan egentlig høre det, når jeg synger til mig selv?
Ingen ska' ha' skylden for de ting, jeg går igennem
Det' den der følelse af, din seng er det eneste sted, du ka' være i balance
Det starter som et lille stik
En uro, der kryber frem og så virkelig tager en chance
En stemme i dit indre vokser og bli'r din ven
Fortæller dig historier, planter frygten i dit sind
Og væggene er så tæt på, at intet her slipper ind
Du tænker: "Det' bare i dag", men i morgen sker det igen
Og så igen, og igen, og igen, og så igen
Det' følelsen af, om den, du var, for altid vil være væk
Det' følelsen af, om det måske er bedre bare at være glemt
Det' følelsen af, du står på kanten og ikk' længere håber på noget hjælp
Hvis jeg forsvinder, vil verden så mærk' et savn?
Eller bare dreje videre, som jeg aldrig var til gavn?
Og hvilke ting vil egentlig leve videre i mit navn?
Og vil dem, jeg elsker, egentlig besøge mig ved min grav?
For jeg lever ikk', men jeg overlever mig selv
Og måske er den her tekst bare et sidste råb om hjælp
Hvem kan egentlig høre det, når jeg synger til mig selv?
Ingen ska' ha' skylden for de ting, jeg går igennem
Jeg' suicidal
Jeg' suicidal
Jeg' suicidal
Jeg tror, jeg' suicidal
Hva' blev der af mine drømme, og hva' blev der af mine high hopes?
Jeg plejede at drømme om at få alt det, jeg ku' pege på
Nu vil jeg bare gern' slip' de ting, der holder mig vågen, holder mig vågen
Jeg tror, jeg har problemer, der' dybere, end de mener
For hvorfor ska' jeg drik' hver gang, inden jeg går ind på scenen ogs'?
Når håbet, det forsvinder – vil ønsk', at ingen ku' se mig
Men i morgen er det bare forfra
Hvis jeg forsvinder, vil verden så mærk' et savn?
Eller bare dreje videre, som jeg aldrig var til gavn?
Og hvilke ting vil egentlig leve videre i mit navn?
Og vil dem, jeg elsker, egentlig besøge mig ved min grav?
For jeg lever ikk', men jeg overlever mig selv
Og måske er den her tekst bare et sidste råb om hjælp
Hvem kan egentlig høre det, når jeg synger til mig selv?
Ingen ska' ha' skylden for de ting, jeg går igennem
